Startside Søg i Gaffa          

Pressen skrev

 

Et sted i Jylland 

har to unge mænd etableret et hjemmestudie,

en blandet landhandel af nyt og gammelt teknisk isenkram, hvor hjertet udgøres af en

gammel 4 spors kassette- båndoptager. Med disse få midler til rådighed er det lykkedes for duoen at frembringe en ganske vellydende og sympatisk demo. Trods de materielle begrænsninger bliver der leget med både stereo-panorering, trommeloops, bløde orgeltoner og samplede lyde.

Bandet nævner ingen musikalske inspirationskilder i pressematerialet, men jeg tror, at

duoen må have et par eksemplarer af

Becks & Eels’

udspil stående i pladesamlingen.

Ligesom disse kunstnere har Sorry Monkeys 

evnen til at spille sjusket på en kantet og bevidst måde,

hvor det svinger, samtidig med at det lyder som om lydbilledet hele tiden er ved at vælte.

Duoens sange tager udgangspunktet i

SM1

vokal og akustiske guitar. I fællesskab med

SM2

arrangeres de nedtonede sange med stor idérigdom.

Sangene er ganske konventionelle i deres struktur, men i kraft af deres musikalske iscenesættelse, formår duoen at skabe 4 sange som overrasker lytteren ved deres opfindsomhed. Bedst fungerer det på demoens anden skæring, hvor et gammelt 

damporgel blander sig med et muteret trommeloop i introen for derefter i

verset at blive afløst af en funky akustisk guitar og et sjusket spillet trommesæt. 

Bandet skriver selv, at de i fremtiden vil fortsætte med at udgive selvfinancierede cd’er.

Bliv endelig ved med det, i er godt på vej.

Prøv på fremtidige udspil at være mere ekstreme

og grænsesøgende i arrangementerne,  

musikken kan sagtens bære det.  

 

 

 

13-07-2015